Ydelser

Undervisning / foredrag   -   Supervision

SUPERVISION

Supervision er et forløb, der består af en række samtaler/rådspørgninger om emner, som dukker op i forbindelse med aftagerens daglige arbejde. Supervision kan være enten faglig eller personlig – alt efter aftale. Ofte aftaler man, at supervisionen dækker begge aspekter efter behov.


Faglig supervision

Her vil fokus ligge på professionsaspekterne. Det kan handle om hensigtsmæssige måder at kommunikere vanskelige budskaber til brugerne – og/eller forståelse af brugernes handlinger. Mange efterspørger praktisk brug af eksempelvis kognitiv terapi (ikke mindst med par og familier) - eller arbejdet med borderlineklienter, hvilket især er relevant for socialrådgivere, familiebehandlere, psykologer, læger, politifolk etc. Specifikt for psykologers vedkommende kan det også handle om brug af tests – eksempelvis Parents’ Preference Test (PPT), WISC-IV, TAT, RORSCHACH og så fremdeles: hvordan tager man testen, hvad er faldgruberne, hvordan melder man tilbage til klienter og bestillere, hvordan bruger man resultaterne til at foreslå interventioner etc.?


Personlig supervision / feedback på egen stil

Under denne form vil man fokusere på de personlige oplevelser hos den, der modtager supervision (supervisanden). Hvad sker der, når man løber ind i en bestemt type bruger og/eller en bestemt type opgave? Hvordan kontrollerer man sit stress-niveau? Hvorfor bliver man vred eller får ondt i maven omkring visse situationer – og hvordan kommer man ud over det? Samt: Hvordan bruger man sin viden til bedre at læse, forudse og kontrollere situationer, der ellers kan blive meget svære?


Supervision til autorisation

Denne supervision vil normalt være de påkrævede 40 timers ekstern supervision m.h.p. autorisation for psykologer. Den kan naturligvis have form af såvel faglig som personlig supervision, alt efter aftale. En del psykologer benytter denne lejlighed til at have fokus på den personlige supervision/feedback på egen stil, som ikke altid er bedst placeret internt på en arbejdsplads.


Supervision til specialistgrad og supervisorgrad

Denne supervision vil være en del af den påkrævede eksterne supervision m.h.p. specialistgraden hhv. supervisorgraden for psykologer. Også her kan man aftale, om man ønsker faglig eller personlig supervision/feedback på egen stil.

UNDERVISNING / OPLÆG

Det er under denne overskrift, vi formidler viden, forståelsesrammer/ -modeller, handlemønstre og så fremdeles. Det kan ske under mange former, alt efter aftale - hvilket igen udspringer af det konkrete behov: To-timers-blokke, halve eller hele undervisningsdage, kursusforløb - måske med afprøvningsintervaller mellem modulerne.

 

Indholdet afhænger også af behovet - men naturligvis også af vores leveringsdygtighed. Nogle eksempler på vores undervisningsfelter:

 

Borderline-strukturer og klienttyper

Hvad er det hos kunderne/brugerne, den professionelle tænder af på eller får stress (/hovedpine/mavepine) over - og hvordan kommer man videre? Kunsten at forstå, hvordan et menneske med Borderline-struktur oplever verden - og hvordan man forholder sig hensigtsmæssigt og respektfuldt hertil.

 

Aspergers Syndrom / Autisme

Hvordan oplever man verden og menneskene, når man har AS/A? Og hvordan oplever man verden og menneskene, når man ikke har AS/A (er neurotypiker)? Grundlaget for at få de to verdensbilleder til at komme i dialog.

 

Skolefobi / skolevægring - modeller og løsninger

Skolefobi er en fællesbetegnelse for længere skolefravær af mange forskellige årsager. Det gennemgås, hvad årsagerne er, hvordan man finder ud af det - og hvordan man løser problemet.

 

Kognitiv terapi - især i forhold til par og familier

Hvordan gør man det i praksis, og hvordan sikrer man den varme, trygge atmosfære, som er nødvendig? Hvor ligger de typiske faldgruber? Oplæg og praksisøvelser.

 

Seriemordets psykologi

Hvordan forklarer psykologien, at nogle mennesker bliver seriemordere – og hvad betyder det for, hvordan man forholder sig til seriemordere og seriemord, herunder for opklaringsarbejdet – og forebyggelsen?

 

Skolemassakrer

Hvordan forklarer psykologien, at nogle mennesker bliver skoleskydere – og hvad betyder det for, hvordan man forholder sig til skoleskydere og skolemassakrer, herunder forebyggelse og situationshåndtering?

- en del af

"Tidens Psykologer"

Vestergade 19

5000 Odense C


        22 10 22 22

       info@tidenspsykologer.dk

Medlem af Dansk

Psykolog Forening

Copyright 2019. All Rights Reserved