Autisme

ASPERGERS SYNDROM / AUTISME

Aspergers Syndrom (AS) / autisme (ASF) handler om en speciel måde at opleve og være i verden på:

• Man har en anderledes måde at kommunikere med andre på – f.eks.  måden at udtrykke sig på, bruge øjenkontakt, ansigt og hænder under samtale. Man kan opleve, at det ikke er så let at forstå, hvad andre mener, eller hvorfor de gør, som de gør - og omvendt!

• Ens samspil med andre er ikke som de flestes – man foretrækker få, bestemte emner, er ikke så glad for small-talk, kan fejlbedømme situationer og andres følelser.

• Man har en anden måde at fokusere på – ofte intenst, og nogle gange med usædvanlige emner.

• Man sanser både omverdenen og sig selv anderledes – ikke mindst, når det gælder lyde, fornemmelsen af ens egen krop og ens egne følelser.

• Man har det ofte bedst, når ting ikke bliver lavet meget om (især pludseligt), og når ting er på samme måde – måske også visse af ens bevægelser.


Meget af tiden føles det som at være antropolog på Mars.

(Temple Grandin)  

SET UDEFRA

Som forældre til børn/unge med AS(F) har man ofte oplevet ting som disse:

• Måske en ubestemmelig følelse af, at ens barn er anderledes (hvilket pædagoger/lærere måske ikke har opdaget).

• En fornemmelse af, at ens barn ser ud til at have ”flere aldre” på én gang – en biologisk, en følelses-mæssig og en tankemæssig.

• Barnet har søvnproblemer, og kommer let til at vende rundt på nat og dag.

• Barnet reagerer kraftigt på f.eks. (visse) lyde, visse slags tøj, en del mad.

• Barnet bliver voldsomt stresset af, at planer bliver ændret/ting ikke bliver som forventet.

• Barnet kan få voldsomme, følelsesmæssige ”anfald” tilsyneladende uden grund.

• Forventninger / krav kan give ”anfald” eller uløselige konflikter.

• Store steder eller situationer / begivenheder med mange mennesker kan udløse mange problemer – selv (eller måske især), hvis det ikke er tale om ukendte mennesker, f.eks. ved familiefrokoster.

• Det er svært at finde ud af, hvad man skal gribe og gøre i som opdrager.

PARFORHOLD

Der er mange myter om AS(F) - herunder, at mennesker med AS(F) ikke kan eller vil indgå i parforhold. Dette gælder kun for ganske få - resten både ønsker en partner og har meget at byde på. Men det betyder ikke, at alting går let, for især hvis den ene part har AS(F) og den anden ikke har, er der meget, der skal lirkes på plads, før man forstår hinanden.

    Få mere at vide om autisme / Aspergers Syndrom her:

    PROFESSIONELLE

    Mange professionelles vej ind i AS(F)-området er startet med fokus på de mere tydelige kendetegn (læs: de diagnostiske kriterier) og i et vist omfang også på, hvordan man bedst reducerer personens symptomer.

    Efterhånden bliver man klar over, at sidstnævnte mål bedst opnås ved at reducere mængden og styrken af stressorer –