SUPERVISION

Supervision er en af de centrale stier i den fag-personlig udvikling som psykolog, socialrådgiver, lærer, pædagog, sygeplejerske m.m.

Under supervisionen bliver man vejledt, støttet og nudge't - via en vekslen mellem faglig guidning, refleksionsspørgsmål, litteraturanbefalinger m.m.

 Centralt står pejlemærket:

 "Hvad har du brug for - lige nu, her i dag - for at kunne

   komme videre med en god fornemmelse i maven?"

Både overordnet og på den lange bane, og lige nu i forhold til netop denne person, denne problemstilling, denne udredning, denne test etc.

FAGLIG SUPERVISION

Dette er den ene hovedgren af supervision. Her vil fokus ligge på professionsaspekterne. Det kan handle om gode måder at formidle vanskelige budskaber til andre – og/eller forståelse af andres handlinger, væremåder og perspektiver.

Mange efterspørger f.eks. praktisk brug af konfliktforebyggende (og -løsende) kommunikation, teknikker fra kognitiv terapi (ikke mindst med par og familier) - eller arbejdet med borderlineklienter, hvilket især er relevant for socialrådgivere, familiebehandlere, psykologer, læger, politifolk etc.

Specifikt for psykologers vedkommende kan det også handle om valg af og brug af tests og screeningsredskaber:

Hvad skal jeg vælge, hvordan udfører jeg testen, hvordan tolker jeg resultaterne, hvad er faldgruberne, hvordan melder jeg tilbage til klienter og bestillere, hvordan bruger jeg resultaterne til at foreslå interventioner etc.?

PERSONLIG SUPERVISION   /   EGENTERAPI   /

FEEDBACK PÅ EGEN STIL

Den anden hovedgren af supervision som central vej til at bevæge sig fremad i tilværelsen som fag-person fokuserer på de dybere spørgsmål om én selv:

"Hvem er jeg, der i mit arbejde som fag-person træffer

  beslutninger, udfører terapi, tilbyder rådgivning,

  foretager udredninger og vurderinger?"

Fokus her handler om egne perspektiver, hvor de kommer fra, og om de har nogen betydning for, hvordan man lever sit fag-personlige liv - på arbejdet, men også uden for arbejdstid.

Er der noget, der kan være godt at justere i den måde, jeg samtaler med eller vejleder andre på? Eller den måde, jeg undersøger, vurderer, tester på? Har jeg nogen "blinde pletter"?

Hvorfor reagerer jeg næsten altid på denne måde, når jeg sidder med lige præcis denne type mennesker? Eller denne type problemstilling? Hvordan forholder jeg mig til mig selv i min faglige rolle? Gør det noget ved mig? Og hvis ja - hvad gør jeg så ved det?

Og ikke mindst: Hvordan bruger jeg mine fag-personlige erfaringer til bedre at læse, forudse og håndtere situationer, der ellers kunne blive meget svære(re)?

Hvis man som psykolog ønsker at nå specialist-graden i et af de kliniske felter (psykoterapi, klinisk børnepsykolog m.m.), er der krav om et længere forløb med fokus på "personlig udvikling" - enten i form af egenterapi eller i form af feedback på egen stil eller personlig supervision (modsat sagssupervision).

Den, man modtager egenterapi/feedback på egen stil/personlig supervision hos, skal være specialist i psykoterapi.

Læs mere her:

UNDERVISNING

Undervisning går ud på at formidle viden, forståelsesrammer/ -modeller, praktiske kompetencer etc.

Det kan ske under mange former, alt efter konkrete behov:

To-timers-blokke, halve eller hele undervisningsdage, kursusforløb - måske med afprøvningsintervaller mellem modulerne.

Tankerne bag tilrettelæggelsen af undervisning kan ses ud fra denne beskrivelse (om et kursusforløb i kognitiv par- og familieterapi for rusmiddelbehandlere):

"En vigtig pointe i behandleruddannelse er, at det aldrig er nok at give kursister en manual med ’behandlerspørgsmål’ – tilgangen skal tilegnes.

Sidstnævnte ord skal forstås i sin grundbetydning – ’at gøre til sit eget’ – hvilket i denne sammenhæng sker ved, at der forud for øvelser i f.eks. opklaring af [ubetingede antagelser] hos borgeren og dennes partner går mikro-øvelser, hvor kursisterne bruger få minutter på at indkredse deres egne [ubetingede antagelser].

Dette giver dem en anderledes klar forståelse af [ubetingede antagelsers] rolle i det levede liv, hvilket sætter kursisterne i stand til hurtigere og mere sikkert at kunne spørge relevant ind over for borgerne - herunder at have let ved at finde eksempler på sådanne antagelser, således at det kan blive tydeligere for borgerne, hvad de bliver spurgt om.

Tilsvarende kommer der efter standardøvelserne (hvor kursisterne træner redskaberne på hinanden) også en ganske kort refleksion over, hvordan kursisterne oplevede det at skulle ’spille borger’.

Disse oplevelser (F.eks. ”Det var faktisk lidt overraskende for mig selv, hvilke antagelser der har en styrende rolle i mit liv”) sætter kursisterne i stand til at igangsætte tilsvarende refleksioner hos borgerne - og dét er vigtigt for at borgerne kan huske de erkendelser, de opnår under et behandlingsforløb. Det er dette, der styrker folks tilbøjelighed til at handle på nye, hensigtsmæssige måder i det daglige."

Nogle eksempler på undervisningsemner:

Aspergers Syndrom / Autisme

Hvordan oplever man verden og menneskene, når man har AS/A? Er der forskel på AS/A hos piger / kvinder og drenge / mænd? Og hvordan oplever man verden og menneskene, når man ikke har AS/A (er "neurotypiker")? Grundlaget for at få de to verdensbilleder til at komme i dialog.

Skolefobi / skolevægring - modeller og løsninger

Skolefobi er en fællesbetegnelse for længere skolefravær af mange forskellige årsager. Det gennemgås, hvad årsagerne er, hvordan man finder dem - og hvordan man løser problemet.

Kommunikation og konfliktreduktion

Hvordan kommunikerer man, også hvis den anden har paraderne oppe? Hvordan forebygger man konflikter? Hvordan aftrapper man dem, hvis de allerede er der? Hvad er Low Arousal, og hvornår er det relevant?

Fokus her rettes både mod almene situationer og bestemte grupper af mennesker.

Borderline-strukturer - i arbejds- og familielivet

Hvad er det hos bestemte andre, man som professionel eller partner tænder af på eller får høj stress (/hovedpine/mavepine) over - og hvordan kommer man videre? Kunsten at forstå, hvordan et menneske med Borderline-struktur oplever verden - og hvordan man forholder sig hensigtsmæssigt og respektfuldt hertil.

Psykopati og narcissisme - i familie- og arbejdslivet

Hvordan opdager man, om man er eller har været i en usund relation - på jobbet eller i privatlivet - og hvordan kommer man videre? Hvordan får man sit liv igen? Hvordan hjælper man mennesker, der har været igennem sådanne relationer?

Kognitiv terapi - især i forhold til par og familier

Hvordan gør man det i praksis, og hvordan sikrer man den varme, trygge atmosfære, som er nødvendig? Hvor ligger de typiske faldgruber? Oplæg og praksisøvelser.