Supervision er en af de centrale stier i den fag-personlig udvikling som psykolog, socialrådgiver, lærer, pædagog, sygeplejerske m.m.
Under supervisionen bliver man vejledt, støttet og nudge't - via en vekslen mellem faglig guidning, refleksionsspørgsmål, litteraturanbefalinger m.m.
Centralt for min tilgang står pejlemærket:
"Hvad har du brug for - lige nu, her i dag - for at kunne
komme videre med en god fornemmelse i maven?"
Både overordnet og på den lange bane, og lige nu i forhold til netop denne person, denne problemstilling, denne udredning, denne test etc.
Især psykologer og andre fagfolk i PPR og øvrige kommunale settings ("... politisk ledede organisationer ...") møder mange etiske dilemmaer og en mærkbar risiko for stress og udbrændthed.
Et hyppigt supervisionstema hos mig er derfor også, hvordan man helt lavpraktisk holder styr på, forvalter og 'overlever' de (alt for) mange bolde i luften og de modsatrettede krav og forventninger; samt hvordan man undgår forråelse, bibeholder sin faglige integritet - og ikke mister sig selv.
Den anden hovedgren af supervision som central vej til at bevæge sig fremad i tilværelsen som fag-person fokuserer på de dybere spørgsmål om én selv:
"Hvem er jeg, der i mit arbejde som fag-person træffer
beslutninger, udfører terapi, tilbyder rådgivning,
foretager udredninger og vurderinger?"
Fokus her handler om egne perspektiver, hvor de kommer fra, og om de har nogen betydning for, hvordan man lever sit fag-personlige liv - på arbejdet, men også uden for arbejdstid.
Er der noget, der kan være godt at justere i den måde, jeg samtaler med eller vejleder andre på? Eller den måde, jeg undersøger, vurderer, tester på? Har jeg nogen "blinde pletter"?
UNDERVISNING
Indholdet afstemmes efter, hvad der ønskes - men selvfølgelig kun, hvis det ligger inden for mine kompetencefelter. Hvis ikke, påtager jeg mig ikke opgaven, men forsøger i stedet at udpege den bedste vej at gå.
Uanset om der er tale om undervisning eller supervision, er det afgørende formål, at man udvikler sig - at man ikke er helt den samme, når dagen eller timen er forbi, som man var, da man kom.
For mig har kernen i formidling af psykologi altid handlet om at lære at tænke som en person med [indsæt udfordring / særpræg], og dernæst om at kunne bruge dette til at videregive.
I første omgang ved at kunne hjælpe andre til viden, som ikke blot er
den, der står i bøgerne - viden om enkelte personer eller om grupper
af mennesker, som kan lede til større forståelse og derfor flere hand-
Læs mere her:
"Tidens Psykologer"
Vestergade 19
5000 Odense C
Medlem af Dansk Psykolog Forening
© Copyright 2022. All rights reserved.